Kommercielle udbydere af idrætsfaciliteter, leverandører, rådgivere, entreprenører, myndigheder og foreninger og organisationer kan tegne medlemskab af IFFD som C-medlem.
C-medlemmer har dog ikke stemmeret og er ikke opstillingsberettigede til repræsentantskabet.
Men hvad tilbyder vi så?
Som C-medlem af IFFD får du mulighed for at markedsføre dig som medlem af IFFD.
IFFD står for seriøs og professionel vidensdeling og erfaringsudveksling omkring drift og udvikling af idrætsfaciliteter, og et medlemskab vil derfor bidrage til at vise dine kunder at din virksomhed lægger vægt på sparring og udvikling.
Du deltager i alle foreningens arrangementer på lige fod med andre medlemmer, og du har dermed god mulighed for at indgå i uforpligtende fællesskaber med potentielle kunder – i en relation, der ikke har direkte salg for øje.
Du har øget mulighed for at bidrage til vores temadage og konferencer som oplægsholder og sparringspartner, hvor det giver mening for dagens program og arrangementets målgruppe.
På enkelte arrangementer vil vi give C-medlemmer mulighed for at promovere viden og produkter i en slags ’mini-udstilling’.
Som C-medlem har du mulighed for at promovere dine gode projekter via foreningens hjemmeside (nyhedsmodulet) og nyhedsmails. Har du bidraget til en rigtig god løsning, som IFFD vurderer kan give inspiration til gode løsninger andre steder, bringer vi gerne artikler om det[1].
Et medlemskab i kategori C koster 5.000 kr + moms/år for en virksomhed. Alle virksomhedens medarbejdere kan deltage i foreningens arrangementer som medlemmer.
Kontakt vores sekretariat for yderligere oplysninger på 70 70 10 54
[1] Vi bringer ikke produktnyheder og pressemeddelelser med salg som hovedformål