Henrik Hvidesten stopper i IFFD og erstattes af Lene Dybdal, der på et møde den 30. januar blev konstitueret som ny formand.
Henrik Hvidesten har meddelt IFFD, at han ønsker at trække sig som formand og som medlem af foreningens forretningsudvalg.
Han afløses af den nu tidligere 1. næstformand, Lene Dybdal (A), som til daglig er udvalgsformand for kultur og fritidsområdet i Holstebro Kommune.
Lene Dybdal blev konstitueret som ny formand på et forretningsudvalgsmøde tirsdag den 30. januar.
- Jeg vil først og fremmest gerne takke Henrik Hvidesten for hans store og altid professionelle arbejde for IFFD. Henrik har siddet som formand siden 2020 og har spillet en stor rolle i forhold til at udvikle IFFD til den forening, vi er i dag, udtaler Lene Dybdal og tilføjer:
- Jeg har i en årrække været en del af IFFDs formandskab, så jeg kender opgaven og ser frem til at lede IFFD videre som ny konstitueret formand.
IFFD har ikke yderligere kommentarer til formandsskiftet.