Der findes endnu ikke noget oplagt alternativ til gummigranlut. Sådan lød det den 25. november, da IFFD inviterede til kunstgræswebinar med Kommunernes Landsforening og Dansk Boldspil Union.
EU-beslutningen om at forbyde salg af mikroplast har efterladt kommuner og fodboldklubber i et vadested i forhold til, hvad de skal stille op med eksisterende granulatbaner samt hvilke af de nye og alternativer kunstgræsbaner, der fungerer bedst i forhold til både miljø- og spillerhensyn.
Hvilke banetyper skal kommuner og fodboldklubber i stedet anlægge? Hvad er de bedste alternativer på markedet? Hvad koster de? Og er der noget nyt og spændende på vej?
Disse spørgsmål var omdrejningspunktet for et stort kunstgræswebinar den 25. november arrangereret af IFFD, Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Boldspil Union (DBU) med flere end 200 deltagere.
De tre initiativtagere havde inviteret førende eksperter på området til at holde oplæg. Det drejede sig bl.a. om rådgiverfirmaet Dines Jørgensen, som fremhævede, at der ikke findes ét oplagt svar på, hvad alternativet til gummigranulat er.
- Vil man etablere en 3G bane, er vores bedste anbefaling kork, men det er ikke problemfrit, fortalte Henrik Steenfeldt Andersen, der til daglig er afdelingsleder hos Dines Jørgensen.
Afdelingslederen fremhævede derudover, at man i fremtiden skal blive dygtigere til at afklare, hvilke behov man har til den enkelte bane. Det er tilfældet, da nogle banetyper passer bedre til bredde- end elitefodbold.
- Der er ingen, der ved, hvor vi står om 2-3 år, men i mellemtiden skal vi gøre vores forarbejde grundigt. Der findes ikke en one-size-fits-all, forklarede Henrik Steenfeldt Andersen.
Kork som infill
I Københavns Kommune har man i 2023 og 2024 fået anlagt eller udskiftet 10 kunstgræsbaner.
Seks af disse baner er blevet anlagt med kork-infill, mens de resterende fire er non-infill baner. Sådan lød det på webinaret fra Tobias Illum, der arbejder som konsulent i Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.
Baggrunden for Københavns valg af kork hænger ifølge Tobias Illum sammen med, at det pt. er det mest bæredygtige infill-materiale i relation til spilegenskaberne.
Når det er sagt, har korkbanerne nogle klare udfordringer om vinteren, forklarede konsulenten. Tilbagemeldingerne går således på, at banerne bliver meget glatte, og at det kan være svært at vedligeholde dem.
Brugerperspektiv
Spørgsmålet om kork kontra andre infill-materialer blev også bragt op af DBU, som har foretaget en spillerevaluering af danske kunstgræsbaner.
Her har flere end 2.000 danske fodboldspillere svaret, at den samlede oplevelse er bedre med kork end med gummigranulat. Der er endda færre hudafskrabninger. Til gengæld hopper bolden ikke helt så godt, ligesom det kan være sværere at løbe normalt.
DBU-tallene stammer dog fra evalueringer fra foråret og sommeren, fortalte Anders Kjær fra DBU, som glæder sig til at lave samme undersøgelse i vinterhalvåret, hvor korkbanerne tilsyneladende ikke fungerer efter hensigten.
Resultaterne fra denne undersøgelse præsenteres i løbet af første halvår 2025. På den baggrund besluttede IFFD, KL og DBU afslutningsvist, at man vil afholde et fysisk kunstgræsseminar i efteråret 2025.
De tre parter efterspurgte i den forbindelse emner fra de mere end 200 deltagere på mandagens webinar. Dem er man velkommen til at sende ind til post@iffd.dk
Se eller gense webinaret via dette link.
Skrevet af